AI som individuel hjælp eller som en del af teamet

AI er på rekordtid blevet en del af  min og mange andres hverdag.

Jeg må indrømme, at jeg efter en indledende skepsis og tøven, nu er overbevist om de imponerende muligheder i hverdagen med Generativ Kunstig Intelligens.

I dag er AI ( for tiden mest ChatGPT) blevet en slags personlig assistent, der hjælper med at skrive, analysere, opsummere og løse opgaver hurtigere og langt  mere effektivt. Den følger mig både på arbejdet og i fritiden. 

Men jo mere jeg arbejder med AI, jo mere tænker jeg over, hvordan det forandrer måden vi arbejder sammen på.

For hvis vi ikke er opmærksomme, risikerer vi, at AI fører os væk fra hinanden.

Når AI bliver din egen lille boble

Mange bruger AI individuelt. Man sætter sig ned, skriver sine prompts, får hurtige svar, justerer lidt og går videre. Det er praktisk – og ofte ret imponerende. Men det har også en bagside: Vi taler mindre med hinanden. Det, der før var en tur forbi en kollega med en idé eller et problem, bliver nu en stille samtale med en maskine.

Det kan føre til, at vi mister nogle af de helt grundlæggende fordele ved at arbejde i teams: Sparring, vidensdeling og det lille ekstra, der opstår, når flere perspektiver støder sammen. Og ikke mindst – de relationer, som gør arbejdsdagen meningsfuld og menneskelig.

Hvad nu hvis AI kunne være et medlem af teamet?

Jeg læste en undersøgelse lavet af Harvard og Procter & Gamble, hvor man lavede en serie eksperimenter med AI som en integreret del af teamwork. (link til undersøgelsen her ) Resultatet var tankevækkende: AI kunne faktisk hjælpe teams med at arbejde bedre sammen. Det var ikke bare en assistent i baggrunden – det blev en form for cybernetisk teamkammerat. Folk følte sig mere engagerede, de leverede bedre løsninger, og samarbejdet mellem forskellige fagligheder blev styrket.

Det betyder at AI behøver ikke gøre os mere isolerede. Men vi skal bruge det på en måde, hvor det understøtter fællesskab og samarbejde – ikke erstatter det.

Mennesket skal ikke bare være i loopet – vi skal være i centrum

Personligt oplever jeg, at noget af det mest værdifulde ved mit arbejde netop er i mødet med andre mennesker. De gode samtaler. De uventede ideer. Den energi, der opstår, når man føler sig som en del af noget større.

Derfor tror jeg, det er afgørende, at vi ikke kun designer AI-løsninger, men også arbejdsformer, hvor AI bruges som en fælles ressource – noget vi omkring bordet kan bruge sammen, drøfte, udfordre og bygge videre på. Ikke som en erstatning for samarbejdet, men som en forlængelse af det.

Måske skal vi begynde at tænke på AI som en stille kollega i teamet. En, der altid er der, klar til at give input – men som først bliver rigtig værdifuld, når vi taler med hinanden om, hvad den siger.

Vores eksperiment

Jeg og mine kolleger forsøgte netop  at invitere AI med som en del af vores team på en strategidag vi afholdt for nylig.

En Custom GPT  – “BBA AI Partner” var med til at forberede mødet, og var blevet fodret med informationer om os, så den kendte til de enkeltes  styrker, svagheder og præferencer. Den fik ligeledes informationer om vores virksomhed og vores økonomi.

Et par dage inden mødet bad jeg den om hjælpe med at lave en agenda og en tidsplan for dagen, som jeg sendte til de øvrige deltagere i mødet.   

Den blev godkendt, men dagen før viste det sig at en af deltagerne skulle gå tidligere for at hente børn, da en anden aftale var glippet. Måske det lyder bekendt? 

Da der skulle foregå noget ret vigtigt i den sidste time, bad jeg vores AI partner, om forslag til ændringer i tidsplanen, så vi stadig kunne nå det vigtigste. Efter et par justeringer var det på plads. På selve dagen måtte vi lave øvelsen igen, da et tog, som en af deltagerne var med, var en halv time forsinket. Det kom også på plads, så vi havde en plan med fokus på at nå det vigtigste.

På selve mødet fodrede vi løbende vores AI partner med informationer, og den kom med flere nyttige indspark og hjalp os med struktur og overblik.

For eksempel lavede vi en brainstorm, hvor vi arbejdede med virksomhedens identitet og brand. Det gjorde vi med post-it’s, som vi præsenterede for hinanden. Uden AI i teamet ville vi have grupperet dem, og forsøgt at finde temaer som vi kunne blive enige om.  Som regel ender den slags sessioner med et billede af de grupperede post-it’s, som vi lover hinanden at komme tilbage til, men sjældent gør.

Denne gang overlod vi arbejdet til vores AI partner. I en pause blev teksterne på post-it lapperne skrevet ned, og et øjeblik efter havde vi en opsummering og et overblik over temaerne. I dialog med vores AI partner ledte vi efter svagheder og udeladelser, og lavede endelig en konkret plan med mulige aktiviteter.

Senere på dagen havde vi en aktivitet, hvor vi hver især præsenterede, hvad vi ville fokusere på det næste halve år og hvad vi havde brug for hjælp til. Det blev også delt med vores AI-partner, som kvitterede med et samlet overblik og på opfordring påpegede nogle mangler i forhold til det arbejde vi havde lavet tidligere på dagen. 

Dette første eksperiment var lovende. Det  lettede arbejdet med både forberedelse og afvikling af mødet, samtidig med at vi oplevede at have fået et mere solidt resultat ud af mødet, end vi var vant til.

Fremover vil vi bruge vores AI partner til opfølgning, og som en vigtig deltager i planlægning og afvikling af fremtidige partnermøder. Vi vil arbejde på at gøre det lettere at inddrage den undervejs i mødet, måske ved at optage og lave transskriptioner på udvalgte tidspunkter. Desværre er den indbyggede talk/listen mode ikke i en kvalitet, hvor man kan anvende det på møder, men det kommer sikkert på et tidspunkt. 

Små spørgsmål, store forandringer

Det behøver ikke være stort og komplekst. Måske starter det med, at vi – næste gang vi bruger AI – deler, hvad vi har fået ud af det, og spørger: Hvad tænker I om det her?

Måske handler det om at stille os selv og hinanden spørgsmål som:

• Hvordan kan vi bruge AI til at blive bedre sammen, ikke bare hurtigere alene?
• Hvordan bevarer vi de menneskelige relationer i en mere automatiseret hverdag?
• Hvordan skaber vi arbejdsfællesskaber, hvor AI understøtter tillid, nysgerrighed og læring?

Jeg tror ikke, AI fjerner behovet for mennesker. Tværtimod. Det kræver bare endnu mere fokus på at være menneskelige og det stiller større krav til vores evne til at være nysgerrige, tydelige og åbne i samarbejdet.

Så når vi tager AI i brug, skal vi også tage hinanden i brug. Det er dér, magien opstår.

Læs mere om undersøgelsen her: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=5188231

Du kan også læse en opsummering af eksperimentet her:
https://www.oneusefulthing.org/p/the-cybernetic-teammate

og samtidig skrive dig op til Ethan Mollicks glimrende nyhedsbrev.