Der er ikke mangel på folk, der for tiden har travlt med at henvise den agile måde at arbejde på til historiens køkkenmødding.
Hvad end deres motiver er, og hvad end deres erfaring med den agile bevægelse er, så gør de opmærksom på et stort problem.
Fra at være en måde at arbejde på, som var indlysende rigtig for entusiaster, der ønskede at gøre noget ved al den dysfunktion, der er i organisationer, som udvikler software, blev det pludselig mainstream og lige så selvfølgeligt som at have et tastatur til computeren.
Vi har sejret – af helvede til
Da jeg som leder i en stor amerikansk softwarevirksomhed, for omkring et kvart århundrede siden, nærmest ved et tilfælde faldt over eXtreme Programming, en agil variant, der var meget populær dengang, var jeg desperat på udkig efter viden og praksis, som kunne gøre os bedre til at udvikle software i en – på samme tid kaotisk og bureaukratisk stor virksomhed. En kollega i USA sagde dengang, at det var lettere at sparke en død hval langs en strand end at levere software i vores firma.
Det var svært at få eXtreme Programming til at fungere, og vi var mange gange ved at opgive, og smide det hele ud, men en blanding af stædighed og oplevelse af små fremskridt, fik os til at hænge i.
Pludselig var vi der. Ikke ved et endemål, men der, hvor vi kunne høste frugterne af den agile måde at arbejde på. Ting begyndte at lykkes, deadlines blev overholdt, og alle blev gladere for at gå på arbejde.
Det fortsatte i nogle år, med stadig bedre resultater, og med anerkendelse langt ud over vores egne cirkler. Vi blev anerkendt som den bedste, mest effektive og fleksible udviklingsafdeling, blandt de på det tidspunkt over 3000 softwareudviklere i Danmark og i USA.
Da jeg, nogle år senere, som selvstændig konsulent, ville lade mine gode erfaringer, komme danske virksomheder til gavn, var det ikke ligefrem let. Jeg oplevede, hvor meget man skulle slås for at få accepteret, at den agile praksis var en bedre måde at arbejde på. Det var ofte en blanding af, at ledelsen frygtede, at de mistede al kontrol, og at teams følte, at de skulle tage alt for meget ansvar.
De fleste af de modige og vedholdende, der gjorde forsøget, oplevede dramatiske forbedringer, men det store flertal så hovedrystende til og sagde samstemmende: “Det er ikke noget for os. Det vil aldrig virke her”.
Så kom certificeringerne og senere de store agile rammeværker.
Agile kompetencer blev nu noget, som kunne købes og ikke noget, som skulle læres og leves.
Jeg var selv splittet. Jeg havde selv lært det på den hårde måde, og når jeg som konsulent skulle hjælpe andre i gang, drejede det sig måske 20% om metode og principper, og 80% om det hårde arbejde med at få det til at fungere i virkeligheden.
Så selvom certificeringerne gjorde nogle ting simplere, fordi der nu var en række ting, som man nu ikke skulle bruge tid på at diskutere, førte de også til at forholdet mellem selve metoden, og det at få det til at fungere i virkeligheden, blev forrykket. Metoden blev nu mange steder vigtigere end den virkelighed, den skulle fungere i.
Og det samme skete igen, med endnu større kraft, med de store rammeværker, og deres insisteren på at kunne levere svar på alt.
På den ene side var det virkelig en fantastisk ting at alle – inklusiv ledelsen nu skulle uddannes og forstå hvad det gik ud på, og det åbnede også nogle forretningsmæssige muligheder, det skal jeg være den første til at indrømme. Men i endnu højere grad blev det metoden og rammeværket, der kom til at stå i centrum. At du var god til at gøre, som du havde lært på kurset, blev nogle steder vigtigere, end om du havde succes med at levere software til tiden, begejstrede kunder, eller glade og motiverede medarbejdere.
For mange medarbejdere blev indførelsen af agile metoder, oplevet som overhead, møder uden mening, mærkelige titler, og et unødvendigt stort fokus på metoden, som for de frelste, blev en slags religion.
Tilbageslaget
Og nu står vi så der, hvor det ser ud som om, det agile for en stor gruppe mennesker nu er blevet uncool, og noget man helst skal distancere sig fra.
Er det fordi, der er et stærkt og levedygtigt alternativ? Det kan jeg desværre ikke få øje på.
Det er stadig vigtigt at have fokus på teknisk excellence, og at være i stand til at levere hurtigt og i god kvalitet. Der skal være en måde at lære og udvikle sin organisation på, i takt med at verden ændrer sig, og det er afgørende vigtigt at alle medarbejdere føler et medansvar for produktet og kundens oplevelse.

, ,
Vi skal videre – ikke gå baglæns
Jeg ser de første tegn på, at den AI revolution, vi oplever lige nu, måske kan være med til at redde agile og føre det tilbage på sporet igen. Så det bliver en understøttende måde at arbejde på, som ikke tager hverken plads eller giver overhead, men tværtimod smører maskineriet, så det fungerer og leverer resultater.
Med tilpassede AI assistenter, og dedikerede AI værktøjer er det nu mulig at lette arbejdsbyrden og overhead’et for alle involverede i udviklingsprocessen:
Product Owners kan styre backloggen, nedbryde og teste langt nemmere end før
Team Coaches/Scrum Masters kan nu få inspiration og støtte til den coachende del af deres rolle, og få hjælp til alt det kedelige arbejde, som ofte er en stor del af den rolle.
Teamet kan få support og coaching, og udviklere og testere får superkræfter med de nye værktøjer, der i disse år og måneder bliver stillet til rådighed for dem.
Således kan fokus igen komme tilbage til det, der egentlig er det vigtige: produktet og kunderne, mens processen kan blive placeret der, hvor den hører til: Som et nødvendigt, men delvist usynligt fundament, som understøtter alt, hvad vi foretager os.
Og så er vi tilbage ved titlen “Agile aint dead – It just smells funny”
Hvis du udskifter Agile med Jazz er det et citat fra Frank Zappa, en genial og banebrydende rockmusiker og komponist. I 1974 var Jazz’en blevet uncool. Det var noget med strikkede sweatre og piberygende mænd og kvinder med pagehår, og den nye generation, skulle bare markere at de var anderledes..
Det, de ikke vidste, og som Frank Zappa vidste var, at Jazz lagde det musikalske fundament med sin rytmiske frihed, improvisation, og brug af blå toner – elementer, som rocken senere gjorde til sine egne. Rock ’n’ roll voksede frem som en ungdomsrevolution, der tog afstand fra forældrenes jazzkultur og dets mere sofistikerede udtryk. Men samtidig lå jazzens arv i rockens rygrad: I rytmerne, i solospillet, i harmonierne og i hele idéen om at bryde regler og skabe noget nyt.
Så selv om rocken ville noget andet – noget vildere, enklere og mere råt – stod den på skuldrene af jazzens nyskabelser.
På samme måde skal vi anerkende at vi står på skuldrene af mere end 25 år med agil udvikling, hvor vi som branche har lært virkelig meget, som det vil være synd at glemme helt igen.
Få afdækket potentialet i AI for din virksomhed
Mange ledere og teams er nysgerrige på, hvordan Generativ AI kan skabe værdi i deres hverdag – men mangler et konkret sted at starte.
Derfor tilbyder jeg:
Et 2-timers afklaringsmøde
Formålet med mødet er at skabe klarhed over, hvordan AI – særligt generativ AI – kan anvendes i netop jeres kontekst. Vi:
- Afdækker muligheder og behov i jeres forretning
- Gennemgår konkrete eksempler på anvendelse af AI
- Skitserer relevante næste skridt – uden at oversælge
Pris: 3.000 kr – kun hvis I oplever, at mødet har givet værdi.
Hvis ikke, er det gratis.
Gratis 25-minutters online session
Hvis I ønsker en mere uforpligtende start, tilbyder jeg også en kort online session, hvor vi:
- Afdækker om der er potentiale for AI i jeres kontekst
- Identificerer mulige anvendelser og næste skridt
Hvem er det relevant for?
Tilbuddet henvender sig til ledere og beslutningstagere, der vil forstå mulighederne med AI – uden at drukne i tekniske detaljer eller hype. Fokus er på jeres virkelighed og forretning.
Interesseret?
Book et møde direkte event@bbacademy.dk
Eller book en gratis afklarende samtale bent.jensen@bbacademy.dk
Would you like to hear the blog post in English?
Thanks to Notebook LM by Google, our trusty new companion, the written text has been transformed into a English spoken podcast-style conversation.